S erobrer borgmesterpost fra K i Thisted
Lene Kjelgaard ser ud til at være færdig som borgmester i Thisted, efter at Venstre har stillet sig bag Socialdemokratiets Ulla Vestergaard. Foto: /ritzau/Schütze René/arkiv
/ritzau/Schütze René/arkiv
Konservative mister borgmesterpost, som partiet først fik i juni, da borgmester skiftede parti.
Thisted får ny borgmester, nemlig socialdemokraten Ulla Vestergaard (S).
Ritzau erfarer, at der er indgået en aftale mellem Venstre og Socialdemokratiet, der fravrister De Konservative borgmesterposten.
Den har partiet nu også kun haft i relativt kort tid, idet borgmester Lene Kjelgaard Jensen i juni skiftede fra Venstre til De Konservative.
- Jeg ville gerne fortsætte i kommunalpolitik, og jeg vurderede, at jeg ikke længere havde mulighed for det i Venstre, har Lene Kjelgaard Jensen tidligere forklaret.
Partiskiftet skete, efter at hun i 2016 tabte kampen som Venstres borgmesterkandidat til Niels Jørgen Pedersen.
Lene Kjelgaard Jensen mener dog, at hendes partiskifte ikke gør nogen særlig forskel.
- Jeg er stadig borgerlig politiker. Der er ikke særlig stor forskel på Venstre og De Konservative, og jeg vil også i fremtiden samarbejde med dem, siger borgmesteren i Thisted.
Konservative fik ellers en stor fremgang på otte procentpoint til 16,2 procent af stemmerne. Partiet fik i alt fem mandater.
Socialdemokratiet blev med 34,3 procent af stemmerne det største parti i kommunen. Venstre gik markant tilbage og fik 21,9 procent af stemmerne - en tilbagegang på 11,8 procentpoint.
Ved siden af kabalen om borgmesterposten kan Alternativet glæde sig over, at partiet har fået en kandidat i byrådet. Partiet har fået 3,1 procent af stemmerne.
Kommunen var den første, hvor det unge parti kunne konstatere, at det var valgt ind.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned