S og V: Omfartsvej klar om få år

Om tre til fem år er arbejdet med en omfartsvej ved Nykøbing F. i fuld gang.

Det forudser både Henrik Høegh og Lennart Damsbo-Andersen, folketingskandidater for henholdsvis Venstre og Socialdemokraterne i Guldborgsund-kredsen.


- Trafik-kommissionen barsler med sin redegørelse til februar, og så forestår der fire måneder med hårdt politisk arbejde, inden de store beløb afsættes på finansloven, fastslog Henrik Høegh på et valgmøde i Nykøbing F. i aftes.




Foto: Rune Werliin

Også hans modstander på valgmødet, Lennart Damsbo-Andersen, vil arbejde hårdt for en omfartsvej.


- I dag passerer der 110.000 lastbiler til og fra Gedser om året. Om få år ventes det tal at være oppe på 170.000, så det er slet ikke nok med en bynær omfartsvej. Vi skal se på forholdene i den store skala og lave en omfartsvej, der går langt uden om Nykøbing F., mener Lennart Damsbo-Andersen.




Lennart Damsbo-Andersen satser på den store omfartsvej omkring Nykøbing F. - han støtttes af Henrik Høegh, som tror på første spadestik om få år.

Offentliggjort Sidst opdateret