Ifølge tal fra Indenrigsministeriet er der et trecifret millionbeløb at spare på blot at have en enkelt borgmester i spidsen for byer som København i stedet for - som i dag - at have flere borgmestre med hver sit ansvarsområde.
Men søndag lød det fra SF, at partiet "ikke går ind for enhedsforvaltning", som kommunalordfører Lisbeth Bech Poulsen, formulerede det i Politiken.
Og det vækker harme blandt Socialdemokraterne på Københavns Rådhus:
- Jeg håber, at vores gode indenrigsminister (Margrethe Vestager (R), red.) får banket noget fornuft i SF'erne, siger næstformand for den socialdemokratiske gruppe i Københavns Borgerrepræsentation, Ikram Sarwar, og fortsætter:
- Hvis SF ikke havde haft en borgmesterpost, så tror jeg, at piben havde haft en anden lyd.
- Det kan godt være, at de mister deres lille taburet på rådhuset, men det her handler om noget større, nemlig at København får en bedre og mere gennemsigtig administration, lyder det fra Ikram Sarwar.
De Radikales kommunalordfører Liv Holm Andersen slår fast, at regeringen går ind for enhedsforvaltning "i en eller anden model", som de tre regeringspartier lige nu forsøger at finde.
- Vi skal finde en model, der både øger gennemsigtigheden, sikrer mindretallet og øger effektiviteten, forklarer Liv Holm Andersen.
- Men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvis SF'erne helt seriøst mener, at vi ikke skal spare et trecifret millionbeløb, men det er jo noget, vi må tale om internt blandt regeringspartierne, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie