S-top erkender: Vi har tabt valget
Henrik Dam Kristensen (S) erkender valgnederlaget. Thorning kan vælge at blive som formand, siger han
Socialdemokraternes Henrik Dam Kristensen erkender nu valgnederlaget.
- Vi har tabt det her. Hvis jeg kunne give dig et klokkeklart svar på hvorfor, så var det relativt nemt, men det kan jeg ikke, siger han.
- Jeg synes, vi har leveret i de her fire år. Jeg kan konstatere, sat Socialdemokraterne som parti er kommet okay ud af det, men det er blokken som helhed altså bare ikke, lyder det fra den tidligere beskæftigelsesminister.
På spørgsmålet om, hvorvidt uroen med De Radikale i valgkampen har haft betydning for nederlaget, svarer han:
- De Radikale har leveret rigtig godt hele vejen igennem i de sidste fire år. Så kan der være diskussioner, som der altid er i en valgkamp, som var mere eller mindre gode. Men hvert parti taler jo ud fra det, de selv mener, siger han.
Hvad angår Helle Thorning-Schmidts fremtid som partiformand, siger Henrik Dam Kristensen, at det "helt og holdent" er Thornings egen afgørelse, om hun vil blive.
Socialdemokraternes valgfest ebbede hurtigt ud, så snart de første prognoser og stemmeoptællinger tikkede ind.
I begyndelsen kom det meste af partitoppen til Fællessalen på Christiansborg. Både Bjarne Corydon og Mette Frederiksen deltog hurtigt i festen, men efter nogle timer var de atter væk fra festen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned