Stik imod den officielle partilinje opfordrer Jan Trøjborg, Socialdemokraterne kommende KL-formand, til reformer for at løse den økonomiske krise. Og han afviser ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten fredag ikke at pille ved efterløn og dagpenge.
- Der er brug for en bred palet af reformer, selv om jeg godt er klar over, at den dagsorden ikke rigtig eksisterer før efter et folketingsvalg, siger Horsens-borgmesteren, der i næste måned overtager posten som kommunernes førstemand.
Reformer er Trøjborgs svar på regeringens krav om kommunal nulvækst. Et krav, der ifølge kommunerne reelt vil betyde besparelser.
- Det er bedre at øge arbejdsudbuddet end at skære ned på antallet af hænder, der betjener borgerne, siger Jan Trøjborg.
Socialdemokraternes gruppeformand, Carsten Hansen, understreger, at Socialdemokraterne freder efterløn og dagpenge.
Trøjborgs udtalelser kommer samtidig med, at topfolk fra Socialdemokraterne, SF og De Radikale ifølge Ritzaus oplysninger arbejder på at blive enige om en økonomisk genopretningsplan for Danmark - både på kort og langt sigt.
Især i forhold til det langsigtede er der uenighed i oppositionen. De Radikale ønsker - på linje med Trøjborg - økonomiske reformer. Og de ønsker specifikt - modsat S og SF - at afskaffe efterlønnen og forkorte dagpengeperioden.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie