Regeringen kan ikke spare fire milliarder kroner i kommunerne de næste tre år, når Dansk Folkeparti siger nej. Derfor må finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) forklare, hvordan regeringens økonomiske strategi hænger sammen.
Det siger Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov. Han har hasteindkaldt Hjort Frederiksen i samråd i Folketinget Finansudvalg for at høre hans forklaring.
Regeringen vil spare fire milliarder kroner i kommunerne samt spare seks milliarder kroner i staten. Desuden koster det 13,5 milliarder kroner at holde tre års nulvækst i kommunerne, mener Morten Bødskov.
- Regeringen står i en historisk alvorlig situation. Dansk Folkeparti har trukket tæppet væk under regeringens økonomiske politik, siger han.
Socialdemokraterne vil ikke sikre regeringen flertal. Partiet øger i stedet kommunernes budget i planen En Fair Løsning sammen med SF. Bødskov frygter ikke konflikt med EU-Kommissionen, fordi Danmarks statsunderskud skal bringes ned.
- S-SF's plan opfylder konvergenskravene. Planen skaber råderum for det nødvendige løft i kommunerne til folkeskolen, pleje af ældre og vores børns nødvendige pasning, siger han.
Formanden for Kommunernes Landsforening, Horsens socialdemokratiske borgmester, Jan Trøjborg, glæder sig over, at kommunerne slipper for at spare på kernevelfærden.
De Radikales leder, Margrethe Vestager, klandrer regeringen og Dansk Folkeparti.
- Det betyder, at Danmark ikke har nogen økonomisk politik. Nulvækst betyder også besparelser, hvis man skal spare lidt på de børn, der har brug for hjælp, og ældre, der har brug for særlig omsorg, så er nulvækst egentlige besparelser, siger hun til TV2 News.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned