S vil ikke love at stemme for Løkkes trepartsaftale
Radikale beskylder S for christiansborgfnidder, fordi S ikke vil melde klart ud om integrationsaftale endnu.
Socialdemokraterne har endnu ikke afgjort, om partiet vil hjælpe regeringen med at få flertal for den lovgivning, der måtte være påkrævet for at få trepartsaftalen igennem. Det siger beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S).
- Nu skal vi nærlæse aftalen. Og vi afventer et udspil fra regeringen.
- Vi vil selvfølgelig stille en masse spørgsmål. Vi synes, det ser spændende ud, og vi glæder os til at se, hvad regeringen kommer med.
- Vi har nogle ting, vi gerne vil, og nogle ting, vi ikke vil, siger Leif Lahn Jensen.
Fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen blev sent torsdag enige om en aftale, der skal sikre, at flere flygtninge kommer i job.
Det vigtigste element er den såkaldte integrationsgrunduddannelse (IGU), der betyder, at flygtninge i op til to år kan arbejde for elevløn - i nogle tilfælde helt ned til 49 kroner i timen.
Fagforbundet FOA har allerede meldt ud, at den aftale ikke er indgået med forbundets gode vilje. FOA frygter, at dets medlemmer, som blandt andet tæller sosu-assistenter og rengøringspersonale, vil blive erstattet med billig flygtningearbejdskraft.
Leif Lahn Jensen vil heller ikke forholde sig til den kritik endnu.
Den socialdemokratiske tøven vækker forundring hos den tidligere regeringspartner De Radikale, der har taget positivt imod trepartsaftalen.
- Det er ikke tid til fnidder nu. Nu er vi kommet et lille skridt i den rigtige retning, og parterne tager ansvar for at få flygtninge i arbejde, siger beskæftigelsesordfører Sofie Carsten Nielsen (R).
- Det er en mærkelig udmelding fra Socialdemokraterne at tøve på den her måde. Selvfølgelig skal man se lovgivningen, men man må da have en holdning. Socialdemokraterne burde bakke utvetydigt op, siger hun.
Regeringens mål er, at hver anden flygtning skal være i arbejde efter tre år. I dag er det kun hver tredje, der er det.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned