Sådan er Moderaternes krise forløbet

Offentliggjort Sidst opdateret

* 30. august:

En række nuværende og tidligere ansatte hos Moderaterne sender en fem sider lang indberetning til Arbejdstilsynet om dårligt arbejdsmiljø.

* 31. august:

Folketingsmedlem for Moderaterne Karin Liltorp vil have igangsat en undersøgelse af situationen i partiet.

Partisekretær Kirsten Munch Andersen siger til TV 2, at hun har reageret på de henvendelser, der måtte have været angående arbejdsmiljøet i partiet. Og at hun ikke genkender det billede, som bliver tegnet.

* 1. september:

Der skal igangsættes en uvildig undersøgelse af arbejdsmiljøet i Moderaterne, mener folketingsmedlem og medlem af Moderaternes hovedbestyrelse Jeppe Søe.

* 2. september:

Efter et mere end ni timer langt krisemøde i partiet fortæller partileder Lars Løkke Rasmussen, at Moderaterne skal have hjælp udefra af en erhvervspsykolog, der er ekspert i arbejdsmiljø.

Moderaterne vil også oprette en whistleblowerordning. Partiets sekretariat skal også have besøg af Arbejdstilsynet.

* 3. september:

Den nyudnævnte digitaliseringsminister, Caroline Stage Olsen, undskylder sin rolle vedrørende dårligt arbejdsmiljø i partiet. Det siger hun før et gruppemøde.

* 5. september:

Jeppe Søe vil melde sig ud af Moderaterne. Det fortæller han ifølge B.T. i mediets podcast "Q&Co" med Henrik Qvortrup som vært.

* 6. september:

Lars Løkke Rasmussen siger, at Arbejdstilsynet ikke har fundet problemer med sexisme eller sexchikane i forbindelse med sit tilsyn på Moderaternes partikontor.

* 17. september:

Utilfredse medarbejdere tilbydes fratrædelsesaftale, hvor der er en tavshedspligt, hvis de vil fritstilles.

* 23. september:

Ifølge et internt brev til partiets medarbejdere, som TV 2 er i besiddelse af, har partiet mistet tilliden til "samtlige medarbejdere" i den politiske afdeling i sekretariatet på Christiansborg.

Som følge af det fyres flere medarbejdere i afdelingen, skriver mediet.

Ifølge B.T. har de af medarbejderne, der har afvist at tage imod en fratrædelsesaftale, i stedet fået en fyreseddel.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.