SF anklager regeringen for at have mistet styringen om dansk økonomi.
Partiets gruppeformand og finansordfører, Ole Sohn, henviser til, at med den seneste budgetoversigt opjusteres væksten i det offentlige forbrug i 2010. Dermed skrider fundamentet for VK-regeringens såkaldte genopretningsplan allerede inden, den træder i kraft, og der lægges op til et direkte fald i det offentlige forbrug i 2011.
- Det har længe været helt åbenlyst for alle, at regeringens antagelse om nulvækst i 2010 har været helt urealistisk. Desværre erkender regeringen det først nu. Resultatet bliver endnu flere nedskæringer i den offentlige velfærd, som især vil ramme folkeskolen og ældreomsorgen, siger Ole Sohn.
- Regeringen har helt mistet grebet om dansk økonomi, og den er i gang med at forringe mulighederne for fremtidens vækst. Det sker, når regeringen også skære markant på uddannelsesrådet og forskningen, siger Ole Sohn og fortsætter:
- Hvis Danmark også skal være et velfærdssamfund om 10, 20 og 50 år, har vi brug for at investere i uddannelse og forskning. Det overser regeringen fuldstændig, og dermed saver de den gren over, vi selv sidder på. Det er en meget kortsigtet strategi.
Med budgetoversigten fra august nedjusterede regeringen skønnet over væksten i det offentlige forbrug i 2010 til nul. Nu øges væksten til én procent.
- Regeringens økonomiske redegørelse viser, at der er tale om endnu større nedskæringer end først antaget. De seneste justeringer viser, hvor useriøs regeringens antagelser omkring dansk økonomi er, siger Ole Sohn.
- Der er tale om ren talgymnastik og en økonomisk plan uden hold i virkeligheden. Problemet er, at danskerne ikke kan vide, om der er endnu flere besparelser på vej. Det er bekymrende, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned