Sådan lyder nogle af SF's krav forud for forhandlingerne om de økonomiske reformer, der snart vil pille afgørende ved velfærdssamfundets kontante ydelser til borgerne. Det skriver Politiken.
- Jeg kan ikke forstå inde i mit hoved, at vi brandskatter almindelige, hårdtarbejdende lønmodtagere for at sende pengene videre til velhavende børnefamilier.
- Det er fuldstændig socialt skævt. Vi kigger på fordelingen, så det er de bredeste skuldre, der skal bidrage mest, siger SF's formand, Villy Søvndal, til Politiken.
Partiets overordnede mål med reformerne er, at mere end halvdelen af den samlede befolkning kommer i beskæftigelse mod 48,9 procent i dag.
Debatten om børnechecken blussede op efter nytår, hvor både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) sagde, at regeringen ikke ser nogen hellige køer i reformdebatten.
Men regeringspartierne er langtfra enige. Både Vestager og Thorning har advaret om, at man risikerer at mindske arbejdsudbuddet, hvis de riges børnecheck bliver beskåret, fordi det vil øge marginalskatten.
De Radikales skatteordfører, Nadeem Farooq, kræver, at højtlønnede børnefamilier skal kompenseres for tab af børnecheck.
- Hvis man tager børnechecken fra de rigeste og ikke gør andet, så er der de facto tale om en højere marginalskat til de højtlønnede.
- Det er ikke vores intention, at vi skal fjerne eller graduere børnechecken uden at gøre noget andet. Det kan ikke stå alene, siger Nadeem Farooq.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned