SF vil have en national handlingsplan for at få kommunerne gearet til oversvømmelser som følge af klimaforandringerne.
Det har partiets miljøordfører, Ida Auken, begæret i et samråd med miljøminister Karen Ellemann (V) i Folketingets miljøudvalg.
- SF foreslår, at der laves en national sårbarhedskortlægning af Danmark, som kommunerne kan tage udgangspunkt i.
- Og så må der laves en egentlig handlingsplan for klimatilpasning, der sikrer, at alle kommuner kommer i gang med at lave oversvømmelsesplaner og planer for, hvordan man undgår at få for meget regn i kloakkerne, siger Ida Auken.
Hun henviser til, at kommunerne flere gange har bedt staten om hjælp og anklager miljøministeren for at løbe fra sit ansvar ved ikke at have imødekommet dem.
SF-udspillet kommer efter, at dagbladet Politiken har skrevet, at kun 31 kommuner har lavet klimaplaner, og at de fleste af dem ikke er konkrete nok.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned