Derimod er partiets politiske ordfører, den i offentligheden langt mindre kendte Jesper Petersen, lokalformændenes foretrukne efterfølger, når Villy Søvndal en dag lader sig pensionere som partiformand.
Det viser en rundspørge, Ritzau har foretaget forud for SF's landsmøde i weekenden.
- Jeg har det imod Thor Möger, at han bruger sine albuer for meget, og så kommer partiet over i en linje, hvor jeg ikke har min holdning, lyder det fra Kurt Mulvad, der er formand for SF i Middelfart.
Jesper Petersen får til gengæld rosende ord med på vejen.
- Han er en person, som er meget samlende. Han er god til at lytte til folk, og han har svært ved at skaffe sig fjender, siger lokalformanden for SF i Aabenraa, Børge Lund.
Af de lokalformænd, der har deltaget i Ritzaus rundspørge, peger kun en enkelt på Thor Möger Pedersen som den bedste til at efterfølge Villy Søvndal som partiformand.
Heller ikke prominente ministerprofiler som Astrid Krag og Ida Auken vækker tilsyneladende den store begejstring hos lokalformændene.
Mens altså 27 procent foretrækker at se Jesper Petersen på formandsposten, når Villy Søvndal engang takker af. Det behøver han i øvrigt ikke gøre lige med det samme, pointerer de lokalformænd, Ritzau har talt med.
Rundspørgen tyder da også på, at SF's græsrødder er godt tilfredse med Søvndals evner til at kombinere det krævende udenrigsministerjob med posten som partiformand. Cirka 60 procent svarer, at kombinationen af de to poster "slet ikke" har svækket Søvndals ledelse af partiet.
SF holder landsmøde i weekenden på et hotel i Kolding. Her skal partiet blandt andet vælge sin nye landsledelse og vedtage et nyt principprogram.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned