Skæbnedag venter for Danmarks omstilling i nervøst havvinds-udbud

Torsdag klokken 14.00 er et afgørende klokkeslæt for den danske omstilling.

Her skal energiselskaber aflevere deres kuverter med bud på, hvorvidt og hvordan de vil opføre Danmarkshistoriens største udbud af havvindmøller.

Men til det sidste minut vil der være nervøsitet for, om der kommer bud på bordet – eller om udsigten til historiske ni gigawatt havvind løber ud i sandet.

For Green Power Denmark, der repræsenterer energiselskaberne, er tiden belagt med spænding.

- Det er et enormt vigtigt udbud. Det er det for at få produceret grøn strøm, for at få reduceret vores afhængighed af udenlandske energikilder, og i høj grad at få understøttet den danske vindindustri, siger direktør Kristian Jensen.

Udbuddet om at opføre ni gigawatt havvind blev politisk vedtaget i maj 2023. Indretningen af udbuddet har dog sidenhen været til stor debat.

Præmissen for de interesserede virksomheder er, at energiselskaberne skal betale staten for at producere vindenergien.

Det sker på baggrund af erfaringerne fra det forrige udbud for Thor-Havvindmøllepark, der markerede et vendepunkt for vindmarkedet. Forretningsmodellen var blevet så god, at man gik fra at give statsstøtte til vindvirksomhederne til at opkræve penge fra dem.

Siden hen har markedet dog udviklet sig i en nedadgående spiral, og renterne er steget.

Virksomheder og organisationer har derfor frygtet, at blandt andet kravet om betaling til staten vil forhindre selskaber i at byde på det store udbud.

- Jeg konkluderer ikke noget på forhånd, men vi er bekymrede for, om de markedsmæssige vilkår matcher de danske udbudsbetingelser, siger Kristian Jensen.

Bekymringen går på, om der vil være nok bydere til at fylde hele ambitionen om ni gigawatt havvind ud.

Det hidtil største udbud af havvind er Thor-udbuddet på én gigawatt.

Klimaminister Lars Aagaard har løbende i processen fastholdt, at man vil undgå statsstøtte til havvindmøllerne.

Men når det kommer til infrastruktur som elkabler og transformerstationer til både Danmark og Europa kan det blive nødvendigt på et senere tidspunkt.

- Gevinsterne ved at bygge projekterne er så spredte, at vindmølleejeren ikke umiddelbart kan dække omkostningerne til infrastrukturen, sagde han til Ritzau på en vindkonference sidste måned.

- Der kan godt være et punkt, hvor vi skal se på, hvordan vi kan finansiere det, og det involverer så en eller anden form for statslige midler, som vi så samler i Europa, og som kan tage toppen, fortsatte han.

/ritzau/

Kæmpe handel: Ørsted sælger for tocifret milliardbeløb