Et stort flertal i den såkaldte Valgretskommission vil have valgretsalderen sænket, så de 16-årige vil kunne stemme ved kommende valg.
Flertallet består blandt andet af medlemmer fra de tre regeringspartier S, SF og R samt Enhedslisten.
Kun en tredjedel af kommissionens medlemmer mener, at valgretsalderen skal forblive 18 år. Det skriver Ritzau.
Fra de lokale folketingsmedlemmer er der delte meninger om forslaget.
Socialdemokraten Lennart Damsbo-Andersen mener, det er en rigtig fornuftig idé.
- Vi har diskuteret det i Socialdemokratiet gennem lang tid, og vi har faktisk også stillet det som et beslutningsforslag i Folketinget sidste år. Det er netop ud fra, at vi har den opfattelse at unge på 16 år sagtens kan tage stilling, og det er godt at få dem inddraget i det politiske liv, siger han.
Hos DF'eren René Christensen er modtagelsen af forslaget noget mere lunken. Han er enig i, at det er vigtigt, at de unge får interesse for politik, men han er ikke helt tryg ved at give de 16-årige valgret.
-Hvis man skal kunne stemme til et valg, så mener jeg også, at man skal kunne have indflydelse på, hvordan politikken så skal være - og det kan man jo ikke som 16-årig. Jeg vil være noget betænkelig ved, at man som 16-årig skulle have mulighed for at sidde med i byråd og for den sags skyld også i Folketinget, siger han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned