Skipper trods tilbagegang: Godkendt valg for Enhedslisten
Politisk ordfører Pernille Skipper (EL) godkender sit partis valg. Foto: /ritzau/Finn Frandsen/arkiv
/ritzau/Finn Frandsen/arkiv
Politisk ordfører Pernille Skipper (EL) er meget tilfreds med partiets valgkamp og godkender resultatet.
Trods en generel tilbagegang procentmæssigt er Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører, ganske tilfreds med partiets resultat ved kommunalvalget.
- I 2009 fik Enhedslisten valgt 14 byrådsmedlemmer ind. I 2013 fik vi valgt 134 Enhedsliste-kandidater på tværs af fem regioner og 76 kommuner. Vi blev reelt landsdækkende.
- Det er en landvinding, vi holder fast i, og det er jeg rigtig glad for, siger hun i en skriftlig kommentar.
I 2013 fik Enhedslisten i alt 6,9 procent af stemmerne. I 2017 lander partiet på 6 procent.
- Vi har både være i stand til at holde magten i ørerne, samtidig med at vi rigtig mange steder har indgået aftaler og budgetter. Den kombination, tror jeg, er en af grundene til, at mange mennesker i dag har stemt på os igen.
- Enhedslisten bliver ved med at være repræsenteret i byrådene i langt de fleste af de kommuner, hvor vi kom ind første gang i 2013, på trods af at vi mister mandater nogle steder.
- Det er vigtigt. Vi ser også ud til at holde fast i vores meget flotte resultat i København fra sidst, og så er vi kommet ind i nogle kommuner, hvor vi ikke har været inde før, siger Skipper.
Med 18,5 procent af stemmerne blev Enhedslisten det næststørste parti i København. Kun overgået af Socialdemokratiet ført an af overborgmester Frank Jensen.
Dermed beholder Enhedslisten en borgmesterpost i hovedstaden. I modsætning til landets øvrige kommuner uddeles der syv borgmesterposter i København.
Den øverste borgmester er overborgmesteren.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned