Skole: Thorning opfordrer Barfoed til at tænke sig om
Foto: Henning Bagger/ Scanpix /Scanpix
Henning Bagger/ Scanpix /Scanpix
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er stadig optimist i forhold til at få en bred aftale om folkeskolen forhandlet på plads.
Det siger hun onsdag, selvom De Konservatives formand, Lars Barfoed, i sin grundlovstale endnu engang understreger partiets modstand mod den obligatorisk lektiehjælp, regeringen har foreslået.
- Jeg tror stadig på det. Jeg håber, at de i sidste ende vil bøje sig lidt. Nu har han stadig tænkepause til i morgen, siger hun til TV2 News.
- Det er tydeligt, at alle parter er nødt til at bukke sig mod hinanden og finde nogle broer og fælles løsninger, fortsætter hun.
Statsministeren understreger, at "man må acceptere, at man ikke kan få alt" med henvisning til De Konservatives massive skepsis over for den tvungne lektiehjælp.
Det har længe været regeringens mål at lave en bred aftale om folkeskolen, og statsministeren slår fast, at hun mener, det er vigtigt med en bred opbakning.
- Det er mere holdbare ting, vi laver, hvis flere partier tager ansvar for det.
- Jeg er optimist. Det skal nok lykkes, for det er nærmest historisk, at vi har mulighed for at få så mange partier med til at ændre vores folkeskole, siger hun.
Forhandlingerne om folkeskolen har stået på i flere måneder mellem forligspartierne, men De Konservatives modstand mod den obligatoriske lektiecafé truer med at få hele den storstilede skolereform til at falde på gulvet.
Til TV2 News siger Lars Barfoed, at hvis regeringen fastholder, at den vil have en heldagsskole med 35 timer og tvungen lektielæsning på skolen, så "kan vi ikke være med, og så kan et folkeskoleforlig ikke gennemføres før efter et valg".
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie