Borgmesteren indledte torsdagens byrådsmøde med at tage et forslag til ændringer i skolestrukturen af dagsordenen.
Årsagen er uenighed i flertalsgruppen om prisen for de tiloversblevne skolebygninger.
Efter planen skulle byrådet i Guldborgsund på sit møde torsdag eftermiddag vedtage et forslag til ny skolestruktur, som indebærer lukning af fem skoler, hvorefter forslaget skulle være sendt i offentlig høring.
Men straks ved mødets begyndelse meddelte borgmester John Brædder (G), at punktet var trukket tilbage fra dagsordenen.
- Det er meget uheldigt, at forældre, børn og lærere nu fortsat skal gå i uvished, fordi man ikke kan blive enige i flertalsgruppen nærmest vrissede Kaj Petersen (A).
Han blev suppleret af Lene Hatt (F) som ligeledes påtalte, at man nu skulle gå i endnu en måneds uvished.
Se billedserie fra byrådsmødet: KLIK HER.
Mens oppositionen derfor var klar til at stemme for beslutningsforslaget, bekræftede borgmester John Brædder efter mødet, at årsagen til, at forslaget blev trukket tilbage, var uenighed i flertalsgruppen.
Uenigheden går udtrykkeligt på, hvilken pris der skal betales for de tomme skolebygninger, hvis eller når lokale forældregrupper ønsker at overtage bygningerne for at bruge dem til en privat- eller friskole i stedet for den kommunale.
Netop spørgsmålet om prisen for skolebygningerne var anledning til hektisk mødeaktivitet i tiden op til byrådsmødet. Såvidt Folketidende erfarer blev der torsdag formiddag forhandlet om et kompromis på pladsmellem repræsentanter for borgmesterens Nyt Guldborgsund, Venstre, Socialdemokraterne og SF.
Man var enige om at udbyde skolebygningerne til en fast pris, som ikke måtte ligge under markedsprisen. Og markedsprisen blev vurderet til at være halvdelen af den offentlige vurdering.
Men dette forslag faldt efter forhandlinger i den samlede flertalsgruppe, hvorefter borgmesteren valgte at trække dagsordenpunktet tilbage.
- Men ændringen i skolestrukturen er ikke opgivet, understreger borgmester John Brædder.
Se billedserie fra byrådsmødet: KLIK HER.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned