Slesvig-Holsten siger god for grænsekontrol
Ved søndagens sydslesvigske årsmøder drøfter statsminister Lars Løkke Rasmussen (i midten) blandt andet grænsekontrol og vildsvinehegn med Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther (th). Ved årsmødet deltager Danmarks Generalkonsul i Flensborg, Kim Andersen (tv). Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Slesvig-Holstens regering accepterer dansk grænsekontrol, siger delstatens ministerpræsident Daniel Günther.
Regeringen i Slesvig-Holsten respekterer, at Danmark har indført grænsekontrol ved grænsen. Regeringen siger også god for, at Danmark rejser et hegn mod vildsvin langs grænsen for at stoppe svinepest.
Det oplyser Slesvig-Holstens ministerpræsident, Daniel Günther, fra det borgerlige parti (CDU). Han møder søndag statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), skriver Flensborg Avis.
Både Günther og Løkke taler ved de danske årsmøder. De lægger begge vægt på de gode forhold i regionen.
- Vi har jo også selv midlertidig grænsekontrol i Sydtyskland, og så længe kontrollen ikke bliver permanent, er vi indforstået med det, siger Daniel Günther.
- Det er også i orden, at Danmark vælger at opføre et dyrehegn i kampen mod den frygtede vildsvinepest, selv om vi fra tysk side ikke mener, at smitten kommer den vej fra.
Lars Løkke Rasmussen siger, at Danmark prøver at gøre grænsekontrollen så gnidningsfri som muligt.
- Vi forsøger i realiteten at kombinere beskyttelsen af Danmark med adgangen over grænsen for folk i grænseområdet. Det synes jeg, vi er lykkedes med, siger Lars Løkke Rasmussen.
Efter mødet siger Daniel Günther, at den tyske forbundsforvaltningsdomstol vil være mindst to år om at behandle de mange klager mod Femer Bælt-projektet.
Den officielle tyske miljøgodkendelse ventes færdig inden nytår.
- Sagen overlades til domstolene, hvor jeg som ministerpræsident ikke kan komme med garantier, men kun sige, at det tager tid. Vi håber, at det er muligt for domstolene at klare sagerne på to år, siger Daniel Günther.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned