Solcelleforening: Skattesystemet bremser grøn udvikling
Skatter og afgifter ødelægger den grønne omstilling mere end solcelleejerne, mener Dansk Solcelleforening
Det er urimeligt og helt misvisende at fremstille ejerne af solcelleanlæg som samfundssnyltere. Det mener Flemming Kristensen, der er formand for brancheforeningen Dansk Solcelleforening.
Han er dermed dybt uenig med Dansk Energi, der forudser endnu et solcelleboom som følge af stadigt billigere solceller og batterier bakket op af et afgiftssystem, som giver store økonomiske fordele for husejerne.
- Uanset om man producerer el af solens stråler, cykler i stedet for at tage bilen, køber en energiøkonomisk bil eller efterisolerer sit hus, er det helt forkert at fremstille folk som samfundssnyltere, der prøver at slippe for at betale afgifter for det ene og det andet, siger Flemming Kristensen.
Han mener, at det helt grundliggende problem er, at det danske skatte- og afgiftssystemet er forældet og direkte modarbejder den grønne omstilling, som alle partierne ellers er enige om.
- Vi kører videre med afgifter på energikilder, som i sin tid blev indført for at bremse folks adfærd, da alt kørte på kul og olie.
- Nu har folk så ændret adfærd, og teknologien har gjort det muligt at lave energi uden at forurene og opbruge ressourcerne. Så skal vi da ikke bruge afgifterne til at stoppe den udvikling, som der er politisk opbakning til, siger han.
Derfor er han helt enig med Dansk Energi i behovet for en total omlægning af afgiftssystemet.
- Politikerne er nødt til - hvis de vil have samme mængde penge ind som før til velfærd - at finde nogle andre steder at få pengene ind til at finansiere de offentlige budgetter.
- Skal vi nå målet inden 2050, som politikerne er enige om, om at omlægge vores energisystem til grøn energi, så kan vi ikke forvente samtidig at få de samme penge i statskassen fra energiafgifter. Det hænger jo slet ikke sammen, siger han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned