Solceller på rådhus skal mindske CO2

I december 2009 vedtog Guldborgsund Byråd en klimaplan, hvis visioner og mål blandt andet er at opfylde de nationale og internationale mål om reduktion af drivhusgasser.

Et delmål er at producere miljøvenlig strøm til eget forbrug på Guldborgsund Rådhus, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Anlægget som sættes i drift i næste uge kan ikke dække hele det store rådhus behov for el, men der er mulighed for at udbygge anlægget når de første erfaringer er høstet.
- Med solcelle-projektet indvies et meget synligt initiativ i kommunens klima- og energiarbejde, udtaler formanden for Teknik og Miljøudvalget Arne Graae Jensen.
- Anlægget skal bruges til at høste erfaringer for en lang række projekter med vedvarende energi, der ligger i kommunens planer for de nærmest kommende år.
- Anlæg af denne slags er ikke kun en gevinst for klimaet men også for kommunens økonomi. Gevinsten vil være meget synlig, da der opsættes et display ved Rådhusets indgang hvor el-produktionen og CO2-gevinsten løbende kan følges af alle interesserede, fortæller Arne Graae Jensen i pressemeddelelsen.

Den garanterede årlige produktion af solcellerne på rådhusets tag er 17.980 kWh

Foto: Foto: Anders Knudsen

I næste uge vil en del af energiforbruget på Guldborgsund Rådhus blive produceret af solceller placeret på Rådhusets tag.

Offentliggjort Sidst opdateret