Søren Pind vil skærpe straffen for vold mod betjente
Vi skal have respekten tilbage både inden for og uden for murene, lyder det fra justitsministeren.
Justitsminister Søren Pind (V) vil snarest fremsætte lovforslag, som skærper straffen for vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste. Det sker, efter at endnu en fængselsbetjent er blevet angrebet af formodede tidligere indsatte mandag.
- Jeg vil ikke tolerere vold og trusler mod folk, der passer deres arbejde i statens tjeneste.
- Som fængselsbetjent skal man kunne færdes frit og passe sit arbejde uden at føle, at man skal gå og kigge sig over skulderen, siger ministeren i en pressemeddelelse
Regeringen præsenterede i maj den første af flere såkaldte respektpakker, blandt andet med henblik på at skærpe straffen for vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste.
Nu følger regeringen op med seks initiativer, der skal stoppe vold og trusler mod fængselspersonale.
Herunder vil regeringen blandt andet styrke samarbejde mellem Kriminalforsorgen og politiet, øge politisyn med fængslerne tilpasset det aktuelle trusselsniveau og styrke videndeling af konkrete og generelle informationer.
Angreb mod dem, der skal passe på os, er et angreb mod os alle, og myndighederne vil gribe ind over for det, lyder det fra justitsministeren.
- Vi skal have respekten tilbage både inden for og uden for fængselsmurene. Jeg vil snarest fremsætte et lovforslag, som skærper straffene på dette område, siger Søren Pind.
Ministeren forventer, at de nye initiativer vil teste strafniveauet efter de gældende regler til det yderste, da dette er stærkt principielt.
Det hidtil groveste overfald på fængselsbetjente fandt sted ved Nyborg Fængsel 12. juli, hvor en fængselsbetjent blev skudt flere gange i benene, da han var på vej på arbejde.
Gårsdagens hændelse kommer i kølvandet på, at to politibetjente brutalt og koldblodigt blev skudt ned på Christiania i sidste uge.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie