Sosu-uddannelser får flere elever - men for mange falder fra

Antallet af elever på social- og sundhedsuddannelserne, der indgår en aftale om en læreplads, er over de seneste fem år steget med 47 procent, så der i 2021 blev indgået 9250 aftaler om lærepladser.

Det viser en analyse lavet af Momentum, kommuneforeningen KL's nyhedsbrev.

Udviklingen er positiv, i en tid hvor der er stort fokus på den massive mangel på personale inden for sundheds- og ældreområdet nu og i fremtiden. Det mener formand for organisationen Danske Sosu-skoler Lisbeth Nørgaard.

- Men vi skal have rekrutteret mange flere - både unge og ældre. Vi skal have gjort både uddannelserne og branchen attraktiv og lækker for mange flere, for vi står på en brændende platform. Vi er langtfra i mål, siger hun.

Med stigningen lever kommuner og regioner op til en målsætning i en aftale fra 2020. De garanterede minimum 9000 lærepladser for elever på social- og sundhedsuddannelserne om året i 2022-26.

Ifølge Lisbeth Nørgaard er en del af baggrunden for stigningen en trepartsaftale fra 2020.

Aftalen gav elevløn under det indledende grundforløb for dem over 25 år, der tager en assistentuddannelse. Tidligere fik de SU, som er et lavere beløb.

I flere kommuner var man dog af egen drift allerede begyndt at bruge elevløn for at tiltrække elever.

Ifølge Momentums analyse er tendensen, at flere over 40 år vælger at tage en social- og sundhedsuddannelse.

Faktisk kan halvdelen af stigningen på de 3000 ekstra elevaftaler tilskrives de 40+-årige, og en fjerdedel de 50+-årige.

- Det tyder på, at det økonomiske incitament kan have en rekrutteringseffekt og gøre det attraktivt for dem, der ellers kan have svært ved at få et grundforløb på SU til at hænge sammen, siger Lisbeth Nørgaard.

Statsminister Mette Frederiksen (S) satte fokus på sosu-uddannelserne under sin tale på Socialdemokratiets årsmøde i sidste weekend.

For at få flere til at gå den vej foreslår statsministeren at give elevløn til alle under hele uddannelsen.

Ifølge sektorformand Torben Klitmøller Hollmann, fagforbundet FOA, kan det have en positiv effekt.

Lige så vigtigt er det dog at sætte ind mod et frafald, fremhæver både Lisbeth Nørgaard og Torben Klitmøller Hollmann.

Af de elever, der startede i 2019, er 24 procent af assistenteleverne og 21 procent af hjælpereleverne ifølge Momentum faldet fra efter to år.

En del af forklaringen skal findes i elevernes møde med virkeligheden.

- De kommer ud til et presset arbejdsmarked, hvor de meget hurtigt går fra at være elever, til at de deltager i arbejdsopgaverne. Det kan føles uoverskueligt at stå med det selv.

- De skal modtages godt og understøttes af vejledere og mentorer, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Ifølge Michael Ziegler, som er formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, er manglen på hænder på området et af de største samfundsproblemer nu og i de kommende år.

- Det er derfor en rigtig god nyhed for borgerne og for de øvrige medarbejdere på området, at de snart kan få flere kolleger, og at vi også er lykkedes med at gøre det interessant for folk at skifte til faget senere i livet, siger han til Momentum.

/ritzau/

Velfærden alvorligt truet: De varme hænder flygter langt væk