Søvndal vil presse Kina på Syrien og Tibet
Foto: Torkil Adsersen /Scanpix
Torkil Adsersen /Scanpix
Sidste gang, udenrigsminister Villy Søvndal (SF), mødte sin kinesiske kollega Yang Jiechi, blev spørgsmålet om menneskerettigheder så ømtåleligt, at kineseren udeblev fra det fælles pressemøde.
Det afholder dog ikke Villy Søvndal fra endnu engang at bringe emnet på bane over for Yang Jiechi, som han skal mødes med fredag eftermiddag.
Det forsikrer udenrigsministeren under sit besøg på Folkemødet på Bornholm.
- Vi rejser en bred række af spørgsmål i min diskussion med udenrigsministeren. Jeg kvitterer for de ting, jeg synes, der skal kvitteres for, og jeg kritiserer de ting, der skal kritiseres, siger Villy Søvndal.
Udenrigsministeren bekræfter, at han vil bringe situationen i Tibet på bane under diskussionerne.
Et andet emne, Villy Søvndal vil diskutere med kineserne, er situationen i det borgerkrigsplagede Syrien.
Kina har, sammen med Rusland støttet FN's plan om at indsætte observatører, men har modsat sig vestlige krav om et FN-mandat til en militær intervention.
- Kina er en afgørende spiller af rigtig mange grunde. Jeg synes, at kineserne skal lægge mere pres på, siger Villy Søvndal.
Han vil ikke sige, om han har nogen konkrete indikationer af, at Kina har skiftet synspunkt.
- Det får vi se. Det tør jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, lyder det fra udenrigsministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned