- Sparekniven har skåret dybt nok
S og SF imod at lukke vuggestue i Kongensgade.
Vuggestuen i Kongensgade i Nykøbing skal ikke lukkes, hvis det står til Socialdemokratiets og SF’s tre medlemmer i børne- og undervisningsudvalget. De stemte således imod at sende et forslag om at lukke vuggestuen, som led i byrådets spareplaner på daginstutionsområdet - og som følge af at det ikke lykkedes at opnå besparelser ved at få lukket Nørrebros Børnehave, som i stedet bliver privat børnehave fra 1. januar 2011.
- Vi har ført den sparekniv ret dybt allerede, siger Ole Bronné Sørensen (A), om forslaget, som et flertal i børne- og undervisningsudvalget vedtog at sende i høring, hvilket mindretallet også var imod.
- Den her sag kommer som et lyn fra en klar himmel. Hvorfor kaster man sig pludselig over vuggestuen i Kongensgade, så det er den, der skal lukke. Vi mener, det burde undersøges mere indgående, siger Ole Bronné Sørensen.
Han og hans partifælle Bodil Marker samt SF’s Niels Paaskesen mener, at det må være rigeligt med det, der allerede er foretaget af besparelser på daginstitutionsområdet.
Vuggestuen vil tidligst kunne lukkes pr. 1. april, og der vil ikke kunne opnås nogen besparelse før i 2012. Kommunens beregning viser, at en lukning vil give en ekstra udgift på 230.000 kroner i 2011. Flertallet har sendt sagen i høring i de berørte institutioner og dagplejen med frist til 26. januar.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned