I en valgannonce lykønsker Helge Adam Møller (HAM) falstringerne med den kommende Femernbro. Hvis du en dag møder ham, vil du så ikke nok være sød at spørge fra mig af, hvad vi skal bruge alle disse flotte broer og motorveje til, når nu olien, om kort tid, bliver så dyr, at vi kun har råd til at køre i vore biler ved festlige lejligheder? Hvis det kniber for ham at svare, kan du foreslå ham, at vi bruger motorvejene og broerne til cykelstier.
Jeg har forstået, at han er en rigtig sportsmand, så du kan hilse ham fra mig af og sige, at hvis han og jeg en dag mødes på en af de nye firesporede cykelstier - han i joggingsko og jeg på cykel, må han godt få lov til at sidde bagpå, hvis han skulle være gået hen og blevet lidt træt af alt det løberi. Så frem i fald han altså ikke er en pivskid, der er bange for at køre to på en cykel. Vi har jo immervæk en skrap justitsminister her til lands.
Mens vi nu alligevel har proppen af olietønden: Kan du ikke også spørge ham, hvorfor han vil have at A.P. Møller, skal være alene om at score kassen derude i Nordsøen? Min salig far, der var fynbo, ville kalde ham go'dum og en rigtig vatnisse. Jeg mener, at man mindst skal tilbage til Adam og Eva for at finde magen til slaphed.
Niels Erik Nielsen
Spurvevænget 4
4760 Vordingborg
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned