Støjberg leder efter familiesammenføringens columbusæg

Regeringens mål for nye regler for familiesammenføring er egentlig ret enkelt: Hvis du som dansker vender hjem efter en årrække i udlandet, skal du uden videre besvær kunne tage din udenlandske ægtefælle med hjem.

Det skal derimod være temmelig svært for personer fra lande som Pakistan og Somalia at hente ægtefæller fra hjemlandet til Danmark.

Men det, der lyder enkelt, er alligevel kompliceret, erkender udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) efter et forhandlingsmøde med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fredag formiddag.

- Det er kompliceret, når man skal sikre, at de, der kommer hertil, skal bidrage, men på den anden side også meget gerne ser, at udlandsdanskeren kan få sin familie hertil.

I dag gælder det såkaldte tilknytningskrav, som betyder, at et ægtepar samlet set skal have større tilknytning til Danmark end til et andet land.

Det volder imidlertid problemer for mange udlandsdanskere, der ønsker at vende hjem, men har stiftet familie, mens de har boet i et andet land.

Derfor vil regeringen skrotte kravet. I stedet skal en person opfylde minimum fire af de seks nye betingelser, hvis vedkommende skal få godkendt familiesammenføring.

Socialdemokratiet er i hovedtræk positivt indstillet over for regeringens forslag til nye betingelser. Mens Dansk Folkeparti taler for positive særrettigheder til danskere.

Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) mener, at Socialdemokratiet og regeringen står med et selvskabt problem.

Sidste år afskaffede de nemlig den såkaldte 26-års-regel, der betød, at man ikke skulle leve op til tilknytningskravet, hvis man havde været dansk statsborger i mindst 26 år.

Det skete efter en dom fra menneskeretsdomstolen, der fastslog, at 26-års-reglen var diskrimination. Det burde Danmark ikke have rettet ind efter, mener DF.

- Det er svært at forstå, hvorfor man ikke må give positive særrettigheder til danskerne, når de vil hente en udenlandsk ægtefælle til Danmark, siger Martin Henriksen.