Støjberg tror på bred opbakning til fremmedkriger-aftale
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) tror på, at der bliver indført nye regler for rejser til krigszoner, uanset hvem der vinder valget. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Inger Støjberg tror ikke, at der bliver problemer med at samle flertal til opstramning af indfødsretsregler.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) forventer bred opbakning til den aftale, hun har indgået med Dansk Folkeparti om muligheden for at fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab.
- Jeg har svært ved at forestille mig, at der er partier i Folketinget, der ikke ønsker at beskytte Danmark, siger hun.
Lovgivningsarbejdet vil ifølge ministeren ikke kunne nå at blive gennemført inden det kommende folketingsvalg.
Men når det nye Folketing mødes igen, vil forslaget blive fremsat, uanset hvem der har flertal til den tid.
Når de blå partier ikke har fremsat forslaget tidligere, skyldes det ifølge Støjberg, at man ikke har haft det nødvendige juridiske overblik før nu.
- Vi har gennem længere tid arbejdet med DF på at beskytte Danmark bedst muligt, og det gør vi ved at sørge for, at disse mennesker slet ikke kommer hjem.
- Det er en kompliceret juridisk proces, der ligger forud for det her. Til gengæld er jeg meget tilfreds med det, der er kommet ud af det, siger hun.
De nye regler går ud på, at man kan fratage personer med dobbelt statsborgerskab deres danske pas, hvis de uden forudgående tilladelse rejser ind i bestemte krigszoner, som Justitsministeriet har udpeget.
- Og så kommer det til at berøre de børn, der bliver født i disse områder, og hvor den ene eller begge forældre er danske. De får ganske enkelt ikke dansk statsborgerskab, siger Støjberg.
Hun har også en forventning om, at nogle af de IS-krigere, der befinder sig uden for Danmark i dag, vil blive berørt af reglerne.
- For den gruppe, der er dernede i dag, vil der for nogens vedkommende også blive nemmere at fratage dem statsborgerskabet med de nye regler.
- Men det er primært fremadrettet, reglerne vil få virkning, siger hun.
Som reglerne er i dag, skal myndighederne gå til domstolene og føre tilstrækkeligt bevis for, at nogen har deltaget i krig, før man kan fratage vedkommende deres danske statsborgerskab.
Men uanset, at man fremover kan få frataget sit statsborgerskab administrativt, vil man altid kunne få prøvet afgørelsen ved en domstol.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie