Støjberg vandt over Trane Nørby: Godt med en klar sejr
Inger Støjberg blev valgt til ny næstformand ved Venstres ekstraordinære landsmøde, mens Jakob Ellemann-Jensen blev valgt til formand. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Inger Støjberg fik 577 stemmer fra de delegerede ved Venstres ekstraordinære landsmøde. Trane fik 206 stemmer.
Jakob Ellemann-Jensen (V) er Venstres nye formand og Inger Støjberg (V) partiets nye næstformand.
Det er facit efter Venstres ekstraordinære landsmøde i Herning.
Ellemann-Jensen blev valgt uden modkandidat. Støjberg vandt i et kampvalg over partifællen Ellen Trane Nørby. Og det endda ganske klart.
Støjberg fik 577 af de delegerede stemmer mod Trane Nørbys 206.
- Det tror jeg, er godt for Venstre. Nu er der en klar tilkendegivelse fra de delegerede, og så handler det for mig om at behandle det både ydmygt og forsvarligt, siger den nyvalgte næstformand.
Inger Støjberg, som er tidligere udlændinge- og integrationsminister, er en person, som skiller vandene og vækker debat med sine holdninger til udlændingepolitik.
Eksempelvis da hun fejrede sin 50. stramning som udlændinge- og integrationsminister med lagkage.
- Som jeg har sagt på vores turné rundt i Danmark, og som jeg også har sagt her i dag, så tror jeg, man skal passe på med at pille personlighederne ud af hinanden, siger Inger Støjberg.
- Men det ændrer ikke på, at vi skal være endnu bedre til at lytte til hinanden, siger hun.
Adspurgt hvorvidt hun tror, at den overbevisende sejr kan ses som en opbakning til den linje, hun står for i udlændingepolitikken, svarer hun:
- Jeg tror mest af alt, at det her skal ses som, at vi er et samlet Venstre, og at vi alle sammen ønsker at gå i takt nu, siger hun.
Ud over at være nyvalgt næstformand, agter Inger Støjberg at fortsætte med at være partiets retsordfører, siger hun.
Ellen Trane Nørby, som tabte valget, siger, at den demokratiske valghandling var vigtig for Venstre.
- Jeg føler, at Venstre har vundet. Det var det, som var vigtigt, da jeg stillede op til næstformandsposten. Det var ikke som modkandidat til Inger Støjberg, men som kandidat til næstformandsposten, siger Ellen Trane Nørby.
- Jeg tror, det er vigtigt for vores parti, at vi kan have helt demokratiske valghandlinger, og at vi kan tale med hinanden. Det har vi gjort de seneste uger, siger hun.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned