Stop for efterløn truer fagbevægelsen

Fagbevægelsen svækkes kraftigt, hvis det lykkes regeringen at afskaffe efterlønnen.

Morten Kaspersen, der er formand for arbejdsløshedskassernes brancheorganisation, AK Samvirke, siger til Kristeligt Dagblad, at han ikke er i tvivl om, at a-kasserne i så fald mister mange medlemmer.

Da efterlønnen blev indført strømmede medlemmerne til.

- Især den siddende regering kalder a-kasserne for fagforeningernes fødekæde. Selvfølgelig er der en sammenhæng, og det vil også gå ud over fagforeningernes medlemstal, siger Morten Kaspersen til Kristeligt Dagblad.

Claus Bryld, professor ved Roskilde Universitet og ekspert i arbejderbevægelsens historie, tolker regeringens forsøg på at afskaffe efterlønnen som et frontalt angreb på fagbevægelsen og selve velfærdsstaten:

- Hvis man skal sige det enkelt, så består velfærdsstaten af fagbevægelsen og den offentlige sektor.

- Og hvis fagbevægelsen svækkes, samtidig med at der kommer nedskæringer i den offentlige sektor, begynder folk at finde private løsninger i form af private forsikringer og den slags, mener Claus Bryld.

Han vurderer, at fagbevægelsen risikerer at miste fodfæstet, hvis det lykkes at afskaffe efterlønnen:

- Jeg tror også, at regeringen satser bevidst på den udvikling. Det kan bare ikke siges så højt, fordi den udadtil hævder at forsvare velfærdsstaten, siger Claus Bryld til Kristeligt Dagblad.

/ritzau/

A-kasserne frygter at miste mange medlemmer, og professor kalder efterlønsstop for et frontalt angreb.

Offentliggjort Sidst opdateret