Byggeriet af generatoren krævede masser af koncentration, og et lille håb om at holdet før havde lavet alt rigtigt, for eleverne arbejdede videre med det, som andre var begyndt på. Foto: Palle Nevad Frandsen
Kampen om unge er skærpet: Lokal virksomhed i charmeoffensiv
45 unge kom tæt på tilværelsen som ingeniør, da de kom helt ind i maskinrummet på en verdensomspændende virksomhed.
Engang var fødekæden klar i Holeby. Mange af eleverne fra byens folkeskole ville skifte klasseværelset ud med en elevplads på byens førende virksomhed, Holeby Diesel, enten i produktionen eller på kontoret. Sådan er det ikke længere.
Everllence, som virksomheden hedder i dag, må kæmpe med mange andre om de unges gunst, og derfor har den budt 45 htx-studerende indenfor i de tidligere fabrikshaller. Håbet er at give dem et bud på en fremtid i en af de vidt forskellige afdelinger, som Everllence har både lokalt og internationalt.
Han sagde, at man sagtens kan lave kunst, selvom man er uddannet ingeniør, men en kunstner kan ikke bare lave ingeniørarbejde.
Rune Wessel Knaarck
- Vi prøver på at vise, at der er mange forskellige muligheder at vælge mellem. Du kan komme ind og blive maskiningeniør eller maskinmester, hvor du er med til udviklingsarbejdet, men du kan også komme over i serviceafdelingen, hvor du kan arbejde med eksempelvis reservedele eller være ude at rejse for at udføre service, forklarer Michael Køel Andersen, der er Head of Testing & Control hos Everllence.
Vejen er ikke nødvendigvis nem. Da de 45 elever bliver budt velkommen, bliver de spurgt om deres tanker for fremtiden. Blot én er klar til at gå maskiningeniørvejen, mens en anden vil være maskinmester.
- Jeg tror heller ikke, det bliver nemmere for vores unge mennesker med alle de uddannelsesmuligheder, der findes. Så det er jo vigtigt, at de kommer ud og ser, hvad det kan føre til efterfølgende, siger Michael Køel Andersen.
For Everllence er det håbet, at de unge fra Lolland-Falster får lyst til en teknisk videreuddannelse. Foto: Palle Nevad Frandsen
Everllence er gået specifikt efter htx-uddannelsen, da det er unge, som allerede har fokus på de tekniske uddannelser.
Vil gerne inspirere de unge
Håbet er selvfølgelig, at der en dag ender en ansøgning i mailsystemet fra en af de unge, der har kigget indenfor, men bare dét at give de tekniske uddannelser et boost er vigtigt.
Der er ikke nødvendigvis stor mangel på ingeniører, for efterspørgslen kommer og går i bølger. På Everllence kan man dog mærke en interesse fo at arbejde med en mere bæredygtig fremtid, hvor der skal tænkes i nye og grønne brændstoffer til skibstrafikken.
- Vi vil gerne ud og have fat i nogle af de unge mennesker og inspirere dem til at vælge de tekniske uddannelser, vise dem lidt om, hvad de kan blive, eller hvad det kan føre til. Og hvad er bedre end at vise dem virkeligheden; hvad det er, vi arbejder med hos os, og hvilke produkter vi har, siger site manager Jane Schilling.
Behøver ikke være drømmestudiet
I løbet af dagen bliver de vist rundt i de forskellige afdelinger, men de får også lov til at bygge deres egen generator. Dog ikke i fuld størrelse. Sådan en opgave kræver masser af koncentration, og her er eleverne virkelig på. Måske ender der alligevel med at komme nye ingeniører ud af besøget.
Det er nemlig ikke altid, at drømmestudiet er det, som man længe har gået målrettet efter. Det ved Rune Wessel Knaack alt om.
Annonce
Han er ph.d.-studerende på DTU, hvor han i en årrække har været forskningsassistent, og han er både uddannet maskingeniør og civilingeniør. Han er lige nu tilknyttet Everllence i forbindelse med sin ph.d., hvor han ser på fordele og ulemper ved strategierne for fremtidens grønne brændstoffer.
Ville være kunstner
Men egentlig ville han noget helt andet.
- Jeg ville læse brugskunst på Det Kongelige Akademi, men det var sindssygt svært at komme ind, fortæller han.
Karaktergennemsnittet var ikke der, hvor det skulle være, og i stedet var det hans fjerdeprioritet, der gav adgang til ingeniøruddannelsen.
Rune Wessel Knaack blev rådet af sin svigerfar til at gå i gang i stedet for at vente længere på drømmestudiet.
- Han sagde, at man sagtens kan lave kunst, selvom man er uddannet ingeniør, men en kunstner kan ikke bare lave ingeniørarbejde.
Rune Wessel Knaarck ville egentlig på kunstakademiet med endte på DTU. Det fortryder han ikke. Foto: Palle Nevad Frandsen
Sindssygt fedt
Han begyndte uddannelsen, og tænkte dengang, at han jo bare kunne nuppe et halvt år og så søge ind på kunstakademiet igen. Det vigtigste var at komme i gang igen. Et sabbatår var rigeligt.
- Så viste det sig, at det var sindssygt fedt at læse til maskiningeniør, siger Rune Wessel Knaack, der ikke har set sig tilbage siden.
Annonce
Om nogle af htx-eleverne får samme oplevelse, når de efter sommerferien skal finde deres næste uddannelse, er uvist, men nu er de første små skruer drejet på plads. Måske samler det sig til en ingeniøruddannelse i fremtiden.
Seneste artikler
Annonce: Vælg en makuleringsmaskine der passer til dokumenterne
Lille havn får stort rykind
Annonce: Sælgerrekruttering kræver blik for både mål og mennesker
Datacentre på Lolland-Falster er ikke et jobmirakel
Færgeproblemernes konsekvenser gjorde indtryk på nyt udvalg
Mest læste artikler
Personer satte ild til bil efter natligt færdselsuheld
Landets bedste Netto ligger på Lolland
Kæmpe løft af øerne: - Det er vanvittigt, at det kan lade sig gøre
Rødby skole kan få renovering for 10,3 mio. kr.
DAO erkender fejl efter kritik: Omdeler fyret