Støtte til EU's klimakøreplan vokser

Torsdag begyndte nye vinde - stik imod alle forventninger - at blæse over FN's klimakonference COP17 i havnebyen Durban i Sydafrika. Og Danmark var medvirkende til omslaget.

Flere af verdens store CO2-forurenere som USA, Canada og Brasilien udtrykker nu støtte til EU's forslag om en køreplan, der skal føre frem til, at alle lande omkring 2015 indgår en klimaaftale.

Aftalen skal træde i kraft nogle år senere, måske i 2020. Både industrilande og vækstlande som Kina, Indien og Brasilien skal påtage sig bindende CO2-mål.

Det samme gælder USA, der står uden for verdens eneste klimaaftale, Kyoto-protokollen, og afviser juridisk forpligtende klimamål. USA blev da også kritiseret for at ville udsætte kampen mod klimaændringer, men det afviser chefforhandler Todd Stern.

- Det er helt uden belæg at hævde, at USA foreslår at forsinke handling indtil 2020. EU foreslår en køreplan. Det støtter vi, siger Todd Stern til Reuters.

Videnskaben tilråder, at verdens CO2-kurve knækker senest omkring 2015, hvis klimaændringerne skal kunne tæmmes.

Forinden var gået en dramatisk dag, hvor klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) med et nyt initiativ var med til at ruske op i de fastlåste positioner.

Om eftermiddagen mødtes Lidegaard med sin kollega fra Gambia, Jato S. Sillah. Gambia er formand for verdens fattigste ulande i LDC-gruppen (Least Developed Countries).

Snart havde de to ministre med 27 EU-lande og 48 ulande bag sig skabt en ny alliance. For første gang markerer de fattigste ulande sig uafhængigt af grupperingen G77 & Kina, der tæller 132 ulande, inklusive arabiske oliestater og kæmpelande som Kina og Indien.

Den ny alliance har også støtte fra 42 ø-nationer og lavtliggende kyststater i Aosis-gruppen. De er enige om målet: Kloden må højst blive to grader varmere, og alle store lande skal forpligte sig til CO2-reduktioner, hvis EU forlænger Kyoto-aftalen.

Desuden skal Den Grønne Klimafond, som blev besluttet sidste år i Mexico, bringes til at fungere. Den skal fra 2020 give klimabistand, så ulande kan beskytte sig mod storme, oversvømmelse eller tørke.

Skeptikere advarer dog om, at det er uklart, hvad verdens næststørste CO2-udleder, USA, egentlig siger ja til. USA vil aldrig gå med i en bindende aftale, siger en EU-kilde.

/ritzau/