Tesla afviser skatteministerens kritik
Skatteministeren mistænker Tesla for at ville omgå registreringsafgiften, men beskyldningen afvises af Tesla.
Tesla afviser at have forsøgt at omgå indfasningen af registreringsafgiften, som træder i kraft 1. januar.
- Lad mig starte med at trække stikket på historien. Det er en and. Tesla har ikke hamstret nogen biler.
- Jeg vil foreslå ministeren og hans folk, at de ringer til registreringskontoret. De kan fortælle dem, at i oktober måned solgte vi 114 Teslaer i Danmark, siger Esben Pedersen, kommunikationschef i Tesla, til TV2 News.
Kommunikationschefen forklarer til Ritzau, at hvad angår bestilling af nummerplader, så foregår den del fra centralt hold, da det er amerikanskejet selskab.
Bestillingen af nummerpladerne bygger på prognoser af situationen nu og her og har ifølge Esben Pedersen ingen sammenhæng med udviklingen i dansk lovgivning.
Skatteministeren, Karsten Lauritzen (V), har udtalt, at noget tyder på, at der foregår en hamstring af nummerplader for at omgå indfasningen af registreringsafgiften, der træder i kraft den 1. januar.
En såkaldt "early warning" fra Skat påpeger, at der siden aftalen om afgiftsfritagelse for el- og brændselscellebiler, som blev indgået i oktober, er bestilt 2500 nye sæt nummerplader primært til dyre elbiler.
- Vi må konstatere, at hamstringen har et stort omfang, som også er større end det, man med rimelighed kunne forvente, da vi i oktober indgik aftalen om de fremtidige afgiftsvilkår for el- og brændselscellebiler.
- Det kan ligne spekulation i at slippe for de afgifter, som kommer fra nytår. Det er selvfølgelig ikke i orden, siger skatteminister Karsten Lauritzen.
Skat vurderer, at der er risiko for at den angivelige hamstring kan koste statskassen op mod en milliard kroner.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned