Thomas Banke vender tilbage som borgmester i Fredericia
Thomas Banke vender nu tilbage som borgmester i Fredericia. Det oplyser den omstridte Venstre-borgmester tirsdag aften til TV SYD.
Den 31-årige borgmester har været på sygeorlov fra byrådet siden den 14. december.
I december kunne TV 2 Nyhederne afsløre, at der har været rod med 31-årige Thomas Banke s bilag, siden han tiltrådte som borgmester i 2010.
Han har blandt andet - uden at aflevere bilag - brugt kommunens kreditkort til alt lige fra benzin, togbilletter, vin, restauranter og indkøb på nettet.
Og i går afslørede TV 2 nye belastende detaljer om Banke s borgmestertid.
Ifølge eget kørselsregnskab har Thomas Banke holdt møder med borgmesteren i Herning, partifællen Lars Krarup, både den 24. april 2010 og 25. maj samme år, men Lars Krarup har ikke registreret møder med Thomas Banke de to pågældende datoer.
Thomas Banke har været politisk isoleret, siden samtlige partier i byrådet, også hans eget, i december udtrykte mistillid til ham, fordi han har brugt kommunens kreditkort til private indkøb.
Et flertal i Venstres egen byrådsgruppe har krævet, at borgmesteren går af som følge af afsløringerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie