Socialdemokraternes formand afviser, at hun skylder regeringen en et rødt bud på en økonomisk 2020-plan som adgangsbillet til de fortsatte forhandlinger med regeringen om en tilbagetrækningsreform.
- Det er ikke 2020-forhandlinger, vi møder op til, det er forhandlinger om velfærdsforliget fra 2006, siger S-formand Helle Thorning-Schmidt på vej ind til forhandlingerne.
- Vi lægger gerne vores 2020-plan frem, hvis regeringen inviterer til 2020-forhandlinger.
Samtidig gentager hun sit budskab om, at S ikke vil være med til at forringe efterlønnen.
- Vi har en helt klar opfordring til regeringen, og det er: Lad være med at løbe fra de løfter vi gav i 2006, siger hun og fortsætter:
- Det var ikke for sjov, at vi lavede en stor bred aftale om tilbagetrækning, folkepension og efterløn, det var jo netop for, at danskere skulle være trygge ved de her forhold, siger hun.
Regeringen har på forhånd lagt op til forhandlingerne ved at kræve alternativer til at afskaffe efterlønnen fra Socialdemokraterne, hvis de fortsat vil sidde med ved bordet.
Statsministeren har kaldt dagens forhandlinger for "en skillevej".
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned