Sådan siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som fredag underskriver finanspagten for Danmark ved et EU-topmøde i Bruxelles sammen med alle EU's statsministre bortset fra den britiske og tjekkiske.
- Der er ingen tvivl om, at den ny disciplin om den økonomiske politik i Europa også vil være god for Danmark. Det er godt for dansk økonomi at signalere, at vi også lever op til den nye disciplin, siger Helle Thorning-Schmidt.
Danmark går med i finanspagten ved en budgetlov, som spænder livremmen ind ved at lægge loft over udgifter i stat, regioner og kommuner. Samtidig kan EU-Kommissionen idømme bøder til lande, som lader udgifterne sejle.
Danmark skal ikke til folkeafstemning om finanspagten, fordi vi ikke afgiver suverænitet ifølge Justitsministeriets kronjurister.
Danmark kan beregne underskud efter en metode, som tager højde for udsving i Nordsøolie og pensionsafkastbeskatning, siger hun.
- Vi har været meget optaget af det. Der er særlige forhold, blandt andet Nordsøolien, så der kan være store udsving fra år til år. Det har vi meget klart gjort kommissionen opmærksom på og fået kommissionens ord for, at vi kan bruge nationale tal, siger hun.
Det er vigtigt, da der kan være 15 milliarder kroner i forskel på de danske udgifter fra Finansministeriet til EU-Kommissionen. Danmark har fået tilsagn fra kommissionen bilateralt (tosidigt) på højt niveau, forklarede Helle Thorning-Schmidt i Folketingets Europaudvalg.
Danmark har en særlig interesse i at gå med i finanspagten, fordi den danske krone følger euroen tæt igennem fastkurspolitikken, understreger statsministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned