Helle Thorning-Schmidt, socialdemokratisk statsministerkandidat, er på vej til New York, hvor hun mandag skal sidde til højbords i et panel hvor tidligere, nuværende og håbefulde regeringschefer skal tale om at skabe vækst i økonomien.
Når mødet åbner, deler den socialdemokratiske formand bord med den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton og den forhenværende britiske regeringschef Tony Blair. Dem skal hun også møde direkte tirsdag, når mødet er lukket.
Formålet med mødet Global Progress Council er, at yngre og ældre politikere fra en række lande skal kunne udveksle erfaringer.
På deltagerlisten står også den afgående svenske socialdemokratiske formand, Mona Sahlin, og den tidligere spanske, socialistiske regeringschef Felipe González.
Mødet er arrangeret af tænketanken American Progress.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned