Det siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), efter at udenrigsminister Villy Søvndal (SF) i Politiken tirsdag kom med en tilsvarende melding.
- Jeg synes, det er en god politisk vurdering, Villy Søvndal kommer med, og jeg synes også selv, at jeg har givet udtryk for det samme, siger Helle Thorning-Schmidt og fortsætter:
- Vi har opnået fremskridt i Afghanistan og ændret situation i forhold til, da vi gik ind. Afghanistan er ikke længere en terroristrede. Men nogle af de fremskridt vil man skulle kæmpe for at skulle fastholde, når vi forlader landet.
Og det bliver først og fremmest den afghanske befolkning, der skal kæmpe for at bevare fremskridtene, siger Helle Thorning-Schmidt.
- Jeg har selv talt med kvindelige parlamentarikere, som ønsker, at de stadig kan vælges og har sikkerhed. Det skal der kæmpes hårdt for at bevare, når vi trækker os ud, siger hun.
Helle Thorning-Schmidt afviser, at regeringen med udmeldingen tager modet fra de danske soldater, som frem til 2014 skal sætte livet på spil i Afghanistan.
- Jeg er nervøs for, at vi vil se nogle af de fremskridt, vi har skabt gå tabt. Men det ændre ikke på, at vors indsats var rigtig, og at vi er kommet tættere på målet, siger Helle Thorning-Schmidt.
Ifølge Politiken er Villy Søvndal en af de første vestlige ledere, der allerede nu slår fast, at et fredeligt, stabilt og demokratisk Afghanistan med et styre, der respekterer menneskerettighederne, vil tage mange år.
Ifølge Villy Søvndal er der dog nogle grundlæggende røde linjer, som man vil insistere på. Først og fremmest kvinders rettigheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie