Det synes at være mottoet for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som ikke vil kommentere, at hendes forgænger Lars Løkke Rasmussens (V) lejede rygekabine med to barstole i Statsministeriet har kostet skatteyderne 154.00 kroner på knap to og et halvt år.
- Jeg har ingen kommentarer til rygekabinen, siger hun på vej ind til Udenrigspolitisk Nævn for at orientere om EU-topmødet, hvor hun og 24 andre regeringsledere underskrev finanspagten, som strammer de offentlige udgifter.
Derimod mener Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup, at Løkke bør betale regningen, ligesom fødevareminister Mette Gjerskov (S) gjorde i december efter kraftig kritik af hendes rygekabine til 34.000 kroner.
- Det bør være noget, som man selv betaler som minister. Andre mennesker, der gerne vil ryge på en arbejdsplads, må være i de rygekabiner, der er, eller gå udenfor. Der gælder det samme for Løkke som for Mette Gjerskov, siger Peter Skaarup og fortsætter:
- Dét, det var ekstra graverende og hyklerisk omkring hendes sag, var, at hun fremturede. Hun sagde, at det var helt på sin plads, at skatteborgerne betalte. Så vendte hun om nogle dage efter og slog den kolbøtte, at hun selv betalte.
Spørgsmål: Er det ikke en detalje, når Løkke skulle lede landet, og Gjerskov skal sørge for, at der er styr på vores Fødevareministerium?
- Man kan sige, at det er detaljer, men der er det grundlæggende problem, at hvis man beder befolkningen holde igen med efterløn, så de der ingen rimelighed i, at man bruger store beløb på noget, som man selv bør betale, siger Peter Skaarup.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned