Thulesen Dahl spår at S-plan giver vælgere lang næse
Socialdemokratiet lover vælgerne alt for meget, mener formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl.
Socialdemokratiet risikerer at give vælgerne lange næser med den økonomiske plan frem mod 2025, som partiet netop har fremlagt.
Det siger Kristian Thulesen Dahl til TV2 News.
- Hovedproblemet med Socialdemokratiets budskaber er i virkeligheden det samme, som det har været hele valgkampen. Man skaber et billede af, at man kan gøre det bedre for alle på samme tid, siger han.
- Partiet giver et billede af, at uanset hvor man er, så kommer der en dryssende guldregn ned over en, og sådan ved vi jo godt, at det ikke er i praksis.
Socialdemokratiets plan indeholder offentlige udgifter for 37,4 milliarder kroner mere i forhold til i dag. Af de 37,4 milliarder kroner afsættes 20,5 milliarder kroner til at skabe "tryghed om velfærden".
En del af pengene findes ved at forhøje og genindføre afgifter på blandt andet telefon, arveafgift og plastik.
Derudover hentes der en betydelig andel fra det økonomiske råderum, der er statens forventede økonomiske overskud frem mod 2025.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie