Tidligere opposition vil ikke lege med færøsk lagmand
Det bliver sandsynligvis socialdemokratiske Aksel V. Johannesen, som fremover skal lede Færøerne.
Ifølge journalist på Færøerne for mediet Frihedsbrevet Rólant Waag Dam er den helt store vinder af det færøske valg det socialdemokratiske parti, Javnaðarflokkurin, som siden sidste valg har siddet i oppositionen.
- De har haft det bedste valg, noget parti har haft i 30 år. Vælgerne har købt ind på deres løfter om flere varme hænder, at det skal være lettere at være færing, og at der skal være en stram økonomisk styring af landet, siger han.
Javnaðarflokkurin går ved torsdagens valg frem fra syv til ni mandater. Dermed er det nu Lagtingets største.
Formanden for Javnaðarflokkurin, Aksel V. Johannesen, kan derfor højst sandsynligt sætte sig tilbage på den lagmandspost, han også besad mellem 2015 og 2019.
Dermed vil han erstatte lagmand Bárður à Steig Nielsen fra det socialliberale Sambandsparti.
- Lagmanden har serveretten, men det blev gjort klart over for ham i nat, at oppositionen ikke synes, han er interessant at lege med. Han kan ikke danne flertal, som situationen er nu, og derfor bliver bolden givet videre til Aksel V. Johannesen, siger Rólant Waag Dam.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned