To partier kæmper om at sikre S borgmesterpost i Hvidovre
Dansk Folkepartis Mikkel Dencker vil gerne sikre Socialdemokratiet borgmesterposten i Hvidovre. Men SF prøver at vriste S ud af DF''s favn. Foto: /ritzau/Astrid Dalum
/ritzau/Astrid Dalum
Dansk Folkeparti frygter at havne helt uden for døren i Hvidovre Kommune. SF kan sikre S flertal.
Intet er afgjort i Hvidovre. Men meget skal gå galt, hvis ikke den socialdemokratiske borgmester, Helle Adelborg, skal sikre sig fire år mere på posten.
Når hun ikke allerede er kåret, skyldes det, at både Dansk Folkeparti og SF bejler til hende. De har begge mandater nok til at sikre S et flertal.
Og DF har på fornemmelsen, at Adelborg vil blive nødt til at vælge side.
- SF gik meget frem og byder sig til for at overtage den plads, DF har haft de sidste fire år, siger Mikkel Dencker (DF), der er viceborgmester i dag.
- Men vi har stadig tre mandater og kan udgøre et flertal sammen med S. Og vi har ikke tænkt os at give vores indflydelse fra os. Så vi holder fast.
- Det virker som om, at SF i deres valgforbund har bundet sig op på, at de ikke må indgå en konstitueringsaftale, hvor DF indgår. Det er i hvert fald min fornemmelse.
Spørgsmål: Frygter I at blive sat helt uden for døren?
- Det er det, det ultimativt kan ende med. Men vi knokler videre for at bevare vores indflydelse.
- DF skal have hænderne på rattet og være med i alle beslutninger, så vi kan sikre, at der fastholdes en ordentlig velfærd, siger Mikkel Dencker.
Helt konkret vil han gerne sikre, at plejehjemmene i Hvidovre bliver udbygget.
Spørgsmål: Vil I være villige til at indgå en aftale, hvor SF er med?
- Ja, det har vi ikke noget imod, siger Mikkel Dencker.
Partierne forhandler videre onsdag aften. DF vil bide sig fast i bordet og blive ved til den bitre ende, varsler Dencker.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned