Uenige om pris på omfartsvej
- Omfartsvej, som Ommerudvalget ønsker, koster en milliard og kan først være klar i 2019, viser beregninger.
Beregninger i Transportministeriet viser, at den omfartsvej ned gennem det åbne land på Falster, som Ommerudvalget med støtter ønsker sig, kommer til at koste mellem 900 millioner og en milliard kroner.
Tallene kom på bordet, da Transportminister Hans Christian Schmidt (V) bød velkommen til Ommerudvalget og en gruppe Falster-borgere, der tog turen med til København i håb om at kunne nå at flytte den bynære omfartsvej rundt om Nykøbing, inden den vedtages i Folketinget i løbet af dette forår.
Hans Christian Schmidt roste Ommerudvalget og dets støtter for at udvise stort engagement, og ministeren var langt fra afvisende overfor idéen om en motortrafikvej langt fra byen.
- Men lad os ikke bilde hinanden noget ind. Den bynære vej koster omkring 275 millioner kroner, og den vej, I ønsker, koster mellem 900 millioner og en milliard kroner.
- Det er jo et regnestykke, der skal med i en eventuel ny politisk forhandling med forligsparterne, slog Hans Christian Schmidt fast.
Det regnestykke ligner på ingen måde det, Ommerudvalget arbejder med.
Ved hjælp af prissammenligninger med tilsvarende vejbyggerier i Jylland, er Ommerudvalget kommet frem til, at ønskevejen kan bygges indenfor den ramme, der er sat på Finansloven på 400 millioner kroner plus et EU-tilskud på 48 millioner kroner.
- Vi anerkender ikke ministeriets regnemetode. Og det anerkender ikke vores. Det kan ikke passe, at det er dobbelt så dyrt at bygge en vej på Falster. Der er noget helt galt med deres beregninger, mente John Jensen, Bøjetruck og Frode Vest Hansen fra Ommerudvalget efter mødet med ministeren.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned