Ungdomshuset bevarer støtte trods opfordring til valgtæsk
Ungdomshuset opfordrer ikke længere til ulovligheder og bevare derfor kommunal støtte. Det ærgrer borgmester.
Det er ikke muligt at tage den offentlige støtte fra Ungdomshuset, fordi dets brugere ikke længere opfordrer til ulovligheder. Det konkluderer Kultur- og Fritidsforvaltningen i København.
Kultur- og fritidsborgmester i København Carl Christian Ebbesen (DF) havde bedt forvaltningen om at undersøge muligheden for at fratage Ungdomshuset støtten, efter at en gruppe på Facebook inviterede til "valgtæsk".
I begivenheden blev borgere opfordret til at makulere valgkort og at tage valgplakater med af de politikere, de hader mest.
Til gengæld ville arrangørerne, der kalder sig Party Rebels, stå for rundboldbat, golfkøller, dartpile og "andre kreative måder, vi kan tæske dem på".
Teksten til den alternative valgfest er siden blevet ændret. Derfor er der ifølge Kultur- og Fritidsforvaltningen ikke noget grundlag for at tage støtten fra Fonden Jagtvej 69, der driver Ungdomshuset.
En lille tilføjelse er skrevet ind i teksten:
- Medbring plakater (læs=lovligt fremskaffede billeder) af de politikere, du elsker at hade allermest!
- Vi forsøger også på at skaffe en makulator, så du har mulighed for at slippe af med dit valgkort på en ansvarlig måde, hvor det ikke gør nogen skade på samfundet!
Det er fonden, der har bedt brugerne på det sociale medie om at ændre i begivenhedsteksten, oplyser Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Borgmesteren kalder det grotesk, at skattepenge går til at finansiere sådan et arrangement.
- Det er trættende, at Ungdomshusets brugere kan slippe af sted med at ændre et par ord i en invitation og stadig få lov til at holde et arrangement, der opfordrer til at tæske og smadre billeder af politikere, skriver han i en pressemeddelelse.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned