Ungdomsmiljøer bliver afgørende for ny gymnasieuddannelses popularitet

Regeringen har store ambitioner for den nye gymnasieuddannelse, epx.

Her skal teori og praksis gå hånd i hånd. Samtidig skal der være et attraktivt ungdomsmiljø med skolemusicals, alkoholfrie fredagscaféer og gymnasiefester.

Men det kræver en del, hvis det skal lykkes.

Det mener Jens-Peter Thomsen, der er uddannelsesforsker ved VIVE.

Det bliver ifølge ham afgørende for uddannelsens appel, at man allerede fra start kan efterligne de sociale miljøer, som man kender fra gymnasier.

- Jeg kan godt være lidt nervøs for, at epx bliver en udvandet udgave, hvor man ikke får prioriteret at lave de her miljøer. Det er selvfølgelig ren spekulation, for vi ved ikke særlig meget endnu, siger han.

Regeringen ønsker, at elever kan starte på den nye uddannelse i skoleåret 2030. Man forventer, at 35 til 40 procent vil vælge uddannelsen.

Uddannelsen vil blive oprettet i 87 udpegede byer, men det er endnu uklart, hvor epx fysisk skal placeres.

Regeringen peger selv på, at det kan ske på alt fra almene gymnasier til erhvervsskoler.

Det er ikke uvæsentligt, om man skal tage den nye gymnasieuddannelse på et gymnasium eller på en erhvervsskole, siger Jens-Peter Thomsen.

Han mener, at stedet kan påvirke mulighederne for at sikre et socialt miljø.

- Jeg tror alt andet lige, at der vil være bedre muligheder for at skabe et attraktivt ungdomsmiljø på gymnasier, fordi man i højere grad kan trække på en kultur og nogle fysiske rammer, der allerede er der, siger han.

Han peger på, at gymnasierne har en stærk, overleveret kultur, der er formet gennem mere end 100 år. Derfor er ungdomsmiljøerne mere sammentømrede.

- Eleverne på erhvervsskoler oplever måske ikke helt den samme sammenhængskraft.

- Dels er der praktik, og så er eleverne ikke lige så ens som på stx, hvor de fleste er lige gamle, siger uddannelsesforskeren.

I 2024 var aldersgennemsnittet på erhvervsskoler 25,3 år. Det er otte år højere end på de almene gymnasier.

Selv om det endnu ikke er fastlagt, hvor epx skal ligge, har økonomiminister Stephanie Lose (V) tidligere sagt, at det giver god mening primært at placere uddannelse på erhvervsskoler.

Blandt andet fordi der allerede er faglokaler og værksteder, som de fremtidige epx-elever skal bruge i den praktiske del af undervisningen.

Hun er ikke enig i, at det kan være svært at skabe attraktive ungdomsmiljøer på erhvervsskolerne.

- Det er klart, at når man er 35 til 40 procent af en ungdomsårgang, vil man i forvejen få et helt andet ungdomsmiljø, end det man har i dag på en erhvervsskole, siger økonomiministeren.

Det er svært at sige noget om, hvor det giver bedst mening at placere den nye gymnasieuddannelse, mener Camilla Thorgaard. Hun er områdechef for ungdomsuddannelse på Danmarks Evalueringsinstitut.

Det skyldes, at regeringen både vil have et gymnasielignende ungdomsmiljø og samtidig ønsker praksisrettet undervisning, der kræver specielle lokaler og faglærere.

- Det kan i princippet tilbydes på både gymnasier og erhvervsskoler, men man bliver nødt til at tænke faciliteter fra begge steder ind i denne her uddannelse, hvis man vil nå mange unge i hele landet, siger hun.

/ritzau/

Epx-uddannelse kan spænde ben for unges vej til håndværksfag og forsinke grøn omstilling