Vælgernes fornemmelse for spin lægger pres på politikerne

Vælgerne er på få år blevet dygtige til at gennemskue spin. Det stiller nye krav til politikerne om substans, mener professor Finn Frandsen, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

- Siden spinbegrebet gjorde sit indtog, er vælgerne blevet bedre til at sortere skidt og kanel. De er ved at blive trætte af mediestunts og efterspørger politiske udmeldinger, der bunder i en klar ideologi, siger Finn Frandsen.

Han nævner regerings skift fra at prise Bjørn Lomborgs afvisning af klimaproblemer til at ville være førende på vedvarende energi som eksempel på et skift, mange vælgere ikke køber.

- Det samme gælder De Radikales kursskift på 24-års-reglen. Skift som disse, hvor vælgerne oplever tvivl om selve værdigrundlaget, får vælgerne til at tage afstand, siger han. /ritzau/




Vælgerne har lært det politiske spil. Det stiller ny krav til politikerne om budskaber, der bunder i et klart værdigrundlag, siger kommunikationsekspert.

Offentliggjort Sidst opdateret