Det er op ad bakke for Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt at overbevise vælgerne om, at hun og SF står med det mest troværdige bud på en økonomisk plan, der skal bringe Danmark tilbage på sporet
Mens 41 procent af vælgerne mener, at VK-regeringens genopretningsplan er den økonomisk mest ansvarlige, svarer kun 31 procent det samme om S og SF's plan, Fair Løsning.
Det viser en meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for dagbladet Børsen i denne uge på baggrund af 1159 telefoniske svar.
De to partier kan sammen med Enhedslisten mønstre over 46 procent af stemmerne, så det er dermed en stor andel af S og SF's vælgere, der ikke umiddelbart bakker op om partiernes fælles plan.
- Kritikken fra regeringen mod oppositionens Fair Løsning-plan er noget, som vælgerne har hørt efter. Retorikken har været så stærk og med en gennemslagskraft, der har virket, også over for oppositionens egne vælgere. Det er jo lidt interessant, at de ikke bare lukker kritikken ude og kun hører på dem, de stemmer på, siger Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
Adspurgt om, hvilken af de to planer, man foretrækker, taber S-SF ligeledes terræn: Hvor der i juni var størst tilslutning - 43 procent - til Fair Løsning, er andelen faldet til nu 39 procent I samme periode har regeringens plan øget sin støtte fra vælgerne fra 38 til 41 procent, viser Greens-målingen.
Politisk ordfører Henrik Sass Larsen erkender, at der ligger en stor pædagogiske opgave forude for at overbevise vælgerne om det troværdige i S og SF's plan.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned