De danske fjernvarmeforbrugere kan have betalt 1,2 milliarder kroner for meget for deres varme.
Det skønner klima- og energiminister Lykke Friis (V), efter det tidligere på året blev afsløret, at der var fejl i varmevirksomhedernes budgetter og regnskaber i Midtjylland. Fejl som betyder, at der skulle tilbageføres 280 millioner kroner til forbrugerne.
Der er 178.000 forbrugssteder i region Midtjylland og 775.000. Så hvis beløbet overføres til landsplan, skulle der tilbageføres de i alt 1,2 milliarder kroner, oplyser Lykke Friis i et svar til Folketingets energiudvalg.
- Jeg har netop fremsat et lovforslag om ændring af forsyningslovene, som tilvejebringer hjemmel til at gennemføre en ny tilsynsmodel, der vil sikre korrekt regnskabsaflæggelse og prisgrundlag, skriver klima- og energiministeren.
Ifølge Lykke Friis ville fjernvarmeforbrugerne dog alligevel på et tidspunkt have fået pengene igen.
Varmesektoren er nemlig en såkaldt hvile-i-sig-selv sektor med overvejende forbruger- og kommunalt ejede værker. Sagen handler således om, hvorvidt beløbene måtte opkræves i de pågældende år og ikke om bevidst omgåelse af reglerne med henblik på privat vinding. Hvile-i-sig-selv reglerne ville have ført til, at priserne var blevet lavere på et senere tidspunkt, understreger klima- og energiministeren.
- Men for de pågældende år var varmeregningerne ikke korrekte, skriver Lykke Friis.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned