Finansrådets ønske om nye statsgarantier til flere danske banker falder ikke for helt døve øren hos økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), der onsdag er til møde med de øvrige EU-ministre i Bruxelles.
- Det er jo en vurdering, vi tager. Hvis der er behov, ser vi på, hvad vi kan gøre ved det. Jeg tror, vi får en god diskussion i dag af, hvilke modeller der er relevante, sagde Vestager på vej ind til mødet.
På dagsordenen står blandt andet en diskussion af, i hvor høj grad de europæiske regeringer skal træde ind og hjælpe banker, der under den aktuelle gældskrise i eurozonen får stadig sværere ved at låne penge i andre banker.
Nogle EU-lande ønsker, at der i nogen grad skal være tale om fælleseuropæiske garantier til nødlidende banker. Men ifølge diplomatiske kilder kan der formentlig kun nås enighed om at definere fælles rammer for isoleret nationale garantier.
Og selv om Danmark står uden for euroen, går danske banker ikke nødvendigvis fri af den del af krisen, erkender ministeren.
- Det er ikke så mærkeligt. Danske banker låner jo vidt og bredt, ligesom alle andre banker gør. Vi har et europæisk og et internationalt banksystem. Og hvis bankmarkederne fryser til, ja så kommer kulden også til Danmark, siger Vestager.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned