Radikale Venstre og Dansk Folkeparti trækker nu reelt tæppet væk under regeringens plan om at videreføre den borgerlige, økonomiske politik, selv hvis de røde vinder valget.
Regeringen har forsøgt at samle Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i en uhellig alliance om en 2020-plan, der vil kunne vedtages, selv om Helle Thorning-Schmidt (S) bliver statsminister.
Og for at gøre idéen spiselig har man opdelt planen i en tilbagetrækningsdel til R og en særlig udlændingepakke til DF.
Men nu varsler den radikale leder, Margrethe Vestager, at alle indrømmelser til DF alligevel vil blive annulleret, hvis flertallet skifter. Det skriver dagbladet Information.
- Jeg vil gøre mit til, at det bliver ændret, rullet tilbage og lavet om, så der ikke bliver noget som helst tilbage af det, Dansk Folkeparti måtte have raget til sig, siger Margrethe Vestager til Information.
Samtidig erfarer avisen, at ledelsen i Dansk Folkeparti under ingen omstændigheder vil stemme for forringelser af efterlønnen, hvis udlændingedelen ikke står ved magt.
DF's finansordfører Kristian Thulesen Dahl ville onsdag ikke kommentere Radikale Venstres trussel direkte, men siger:
- Vi har jo talrige gange sagt, at vores velvilje overfor regeringens ønske om at diskutere tilbagetrækning afhænger af nogle andre ting. Uanset om der er en formel sammenhæng, så er der en reel sammenhæng, siger han til Information.
- Det må være op til dem, lyder reaktionen fra Margrethe Vestager, der med meldingen mener, at ansvaret er flyttet over på henholdsvis DF og den øvrige opposition.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie