Hvor skal pengene komme fra, og hvad skal de gå til?
Det er i høj grad økonomien, som Folketidende.dk's Facebook-brugere vil have sat i søgelyset under valgkampen. Men brugerne er uenige om, hvordan skattekronerne skal fordeles.
- Hvis alle stopper med at ryge, hvor vil man så finde penge til rygerrelaterede sygdomme?, vil Erik Brandt vide og tilføjer:
- De (sygdommene, red.) stopper jo ikke, selv om der ikke kommer penge ind for afgifter og skatter på tobak.
Der er fokus nok på socialt bedrageri blandt unge og enlige, men hvad med de ældre?, spørger Yvonne Olsen.
- Hvad med de ældre der tager deres formue ud af banken og lægger i boks, så formuen ikke overskrider grænsen for at få al den hjælp fra kommunen, de nu kan få?, skriver hun på Facebook-siden.
Johnny Andersen vil have forvaltningen af skattepengene i forhold til uddannelse på skemaet.
- Det nytter ikke at sætte en masse penge af til bedre vejledning og individuel kompetenceudredning og uddannelse, når de lærere og vejledere der har ansvaret for vores elever, ikke har de menneskelige ressourcer og initiativer til at gennemføre idéerne. Derved går pengene lige ud i kloakken!, skriver han.
Arbejdsløshed blandt unge er også et overset emne, mener Thomas Sonne Jensen.
- Jeg synes ikke, de tænker på os over 26 år, som intet job har. Hvad skal vi?, spørger han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned